Генрик Ибсен - Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке стр 4.

(springer opp)

(Tømmer glasset.)

(falder Peer Gynt om halsen)

(trykker hans hænder)

(vil kysse ham)

(beundrende)

(ligeså)

(blæser)

(tier lidt, støtter sig til en stol og antager en fornem mine)

(Slår på lommen.)

(Han slår sin solskærm op og går ind i lunden, hvor hængekøjerne skimtes.)

(med knyttet hånd mod fartøjet)

(Går ned til jollen.)

(Går efter.)

(Følger de andre.)

(Går efter.)

(Et andet sted på kysten. Måneskin og drivende skyer. Yachten går langt ude for fuld damp. Peer Gynt løber langs stranden. Snart kniber han sig i armen, snart stirrer han ud over havet.)

(Knuger hænderne.)

(Rykker sig i håret.)

(Med oprakte arme.)

(Vinker oppad.)

(En ildstråle skyder ivejret fra yachten og en tyk røg vælter ud; et hult knald hæres; Peer Gynt udstøder et skrig og segner ned i sandet; lidt efter trækker røgen bort; skibet er forsvundet.)

(bleg og sagte)

(Rørt.)

(Ånder dybt ud.)

(højt og indsmigrende)

(farer forskræmt ivjeret).

(Med klapprende tænder.)

(Mander sig op.)

(klattrer opp).

(Sætter sig tilrette.)

(kaster et øje ud over havet og hvisker med et suk):

(Natt. Marokansk lejr på grænsen mod ørkenen. Vagtild og hvilende krigere.)

(kommer og river sig i håret)

(kommer og sønderriver sine klæder)

(kommer)

(Krigerene stiger tilhest og galopperer bort i alle retninger.)

(Daggry. Trægruppen med akazier og palmer. Peer Gynt i træet med afbrukken gren i hånden holder sig en sværm abekatte fra livet.)

(Slår om sig.)

(Forstyrres igen; utålmodig:)

(Ser opp.)

(Kryber ænsgtelig sammen og holder sig en stund stille. Abekatten gør en bevægelse; Peer Gynt begyner at lokke og godsnakke, som for en hund.)

(Fægter og slår.)

(Tidlig morgen. Stenet egn med udsigt ind over ørken. På den ene side en fjeldkløft og en hule. En tyv og en hæler i kløften med kejserens hest og klædning. Hesten, rigt opsadlet, står bunden til en sten. Rytterene langt borte.)

(folder armene over bryst)

(lytter)

(De flygter og lader kosterne i stikken. Rytterene taber sig i det fjerne.)

(kommer, skærende på en rørfløjte)

(Sætter logretten på næsen.)

(Tenker.)

(Setter sig i skyggen.)

(Smager lidt.)

(Urolig.)

(Skynder tankerne fra sig, tænder en cigar, strækker sig og stirrer ind over ørken.)

(En tanke farer gennem ham.)

(Springer opp.)

(Hesten vrinsker i fjeldkløften.)

(Går nærmere.)

(trækker klædningen udenpå og ser ned over sig).

(Stiger i sadelen.)

(Han galloperer ind i ørkenen.)

(Telt hos en araberhøvdning, ensomt på en oase. Peer Gynt i sin østerlandske dragt hvilende på dyner. Han drikker kaffe og røger af en lang pibe. Anitra og en flok piger danser og synger for ham.)

(Pigerne danser under dæmpet musik.)

(nærmer sig fra indgangen)

(dansende)

(idet hans øjne følger Anitra under dansen)

(nærmer sig)

(peger på hans turban)

(henrykt, idet han rækker hende smykket)

(Måneskinsnat. Palmelund udenfor Anitras telt. Peer Gynt med en arabisk luth i hånden sidder under et træ. Hans skæg og hår er studset; han ser betydeligt yngre ud.)

(spiller og synger)

(Hænger luthen over skulderen og kommer nærmere.)

(fra teltet)

(nærmere)

(forskrækket)

(Sætter sig under et træ og drager hende til sig.)

(lægger sig for hans fødder)

(Anitra snorker.)

(Rejser sig og lægger smykker i hendes skjød.)

(Karavanevej. Oasen langt tilbake i det fjerne. Peer Gynt, på sin hvide hest, jager gennem ørken. Han har Anitra foran sig på sadelknappen.)

(Vil kysse hende.)

(Rækker hende ridepisken og stiger af.)

(Danser og synger.)

(Danser og synger igen.)

(Knæler.)

(rejser sig)

(Hun smækker ham et dygtig rap over fingerene og jager i flyvende galop tilbage gennem ørkenen.)

(står sen lang stund som lynslagen)

(Samme sted. En time senere. Peer Gynt, adstadig og betænksom, trækker tyrkerklæderene af, stykke for stykke. Tilsidst tager han sin lille rejsehue op af frakkelommen, sætter den på, og står atter i sin europæiske dragt.)

(idet han kaster turbanen langt fra sig)

(Går nogle skrit.)

(brister i latter).

(Stille bevæget.)

(tørre en tåre af øjet)

(trækker på skulderen)

(Han går.)

(Sommerdag. Højt opp mod nord. En hytte i storskogen. Åben dør med en stor trælås. Rensdyrhorn over døren. En flok geder ved husvæggen. En middelaldrende kvinde, lys og smuk, sidder og spinder udenfor i solskinnet.)

(kaster et øje nedover vejen og synger)

(Lokker på gederne, spinder og synger igen.)

(I Ægypten. Morgendæmring. Memonstøtten står i sandet. Peer Gynt kommer gånde og ser sig en stund omkring.)

(Sætter sig på en sten.)

(Ser på sit uhr.)

(rejser sig og lytter).

(Soloppgang.)

(synger)

(Noterer i lommebogen.)

(Går videre.)

(Ved landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af klippen. Langt borte Kairos spir og minareter. Peer Gynt kommer; hen betragter Sfinxen opmærksomt, snart gjennem lorgnetten, snart gjennem den hule hånd.)

(Går nærmere.)

(Råber mod Spfinxen.)

(bak Spfinxen)

(Noterer i bogen.)

(BEGRIFFENFELDT kommer frem bag Sfinxen.)

(Noterer igjen.)

(uder alslags urolige fagter)

(nikker)

(med et spring)

(Tager hatten af.)

(med stille beundring)

(beskeden)

(Griber ham om håndledet.)

(idet han trækker ham med sig)

(I Kairo. Et stort gårdsrum med høje mure og byggninger omkring. Gittervinduer; jernbure. Tre vogtere i gården. En fjerde kommer.)

(BEGRIFFENFELDT fører PEER GYNT ind, låser porten og stikker nøglen i lommen.)

(for sig selv)

(Ser sig om.)

(råber på vogterene).

(Tvinger dem ind i et bur.)

(Stænger burdet og kaster nøglen i en brønd.)

(i stigende uro)

(trækker han hen i et hjjørne og hvisker)